Dette hold er for voksne begyndere, der gerne vil prøve kræfter med dans i et trygt og energifyldt miljø.
Det er også et godt hold for dig, der måske har danset andre stilarter før og gerne vil prøve Mariamas stil. Har du danset før, skal du dog være indstillet på, at der også er helt nye dansere på holdet.
Basen er hiphop, men Mariama er også inspireret af bl.a. afrobeat, dancehall samt syd- og vestafrikansk dans. Derfor kan der også indgå andre stilarter i undervisningen.
I løbet af sæsonen vil mange af bevægelserne gå igen, så det gradvist bliver lettere at følge med og føle sig mere sikker i dansen. Vi arbejder typisk med den samme koreografi et par gange, før vi går videre til noget nyt.
Mariama håber, at deltagerne kommer så ofte som muligt og er klar på at bevæge sig, svede og have det sjovt sammen.
For Mariama er dans et fristed – et sted hvor man kan slippe hverdagens tanker og bare være i bevægelse. Derfor er god energi, sved på panden og masser af smil en vigtig del af undervisningen.
Drikkedunk:
Hos Studio Hendry Hamm har vi vandmaskiner med dejligt, frisk og koldt vand. Vi stiller låneglas til rådighed, men det er en god idé at have sin egen drikkedunk med.
Mobilpolitik:
Hvis du har din mobil med ind i salen, skal den være på lydløs. En telefon der ringer, udløser kage til holdet næste undervisning 😉 Hvis man svarer telefonen, bedes man gå udenfor salen.
Pris og info
Bindende 350 kr.
Ikke bindende 400 kr.
En prøvetime er gratis
